Coop har lige lanceret den nye funktion ”Madkonto” i app’en

madkontoFredag den 19. januar lancerede Coop Bank og Coop Danmark en ny innovativ fordel til vores medlemmer. ”Madkonto” er navnet på den nye funktion, som er tilgængelig i Coops App, og som gør det muligt for medlemmerne at få endnu bedre overblik over deres køb af dagligvarer. På kontoen kan medlemmer indsætte et beløb til køb af dagligvarer - eller ”tanke op”, som det hedder. Man kan fylde penge på Madkontoen via det tilknyttede betalingskort i app'en. Pengene trækkes straks fra betalingskortet. Beløbet kan så anvendes i Coops butikker ved at betale med Coop app’en.

 

Formålet med den nye funktion er også at belønne de loyale medlemmer, der er villige til at binde et beløb til udelukkende at handle i Coops butikker. I udvalgte kampagneperioder vil det således blive muligt at tanke et beløb op og få 5% i bonus lagt på toppen af det indsatte beløb. Det ligger endnu ikke fast, hvor mange af sådanne kampagneperioder, der vil blive.

Hvis du "tanker op" udenfor kampagneperioden, vil der ikke blive indsat 5% ekstra.

 

Madkonto ligger som en ny boble på forsiden af app’en, hvis man har opdateret sin app for nylig (se billedet). Når Coop i de kommende dage og uger har sikret sig, at teknolgien virker tilfredsstillende, er planen at starte bred markedsføring, og herunder sende grundig information til medlemmerne, fra 1. februar 2018.

 

LÆS MERE