Galleria lukkes og giver plads for nyt spisested


Vi har i Kvickly fået en unik mulighed for at få et nyt og tidssvarende spisested i tilknytning til Kvickly Odder.
Jesper Østergaard, der er indehaver af “Madhimlen”, har indgået aftale med os om at leje stedet, og drive restaurant her.
Jesper er jo en kendt person i Odder Kommune, og han har bl.a. drevet sin restaurant “Madhimlen” hos fru Møller.


I dag har Jesper bespisning og take-away på og fra Odder Gymnasium. Her er der fokus på god og sund mad.

Det passer glimrende til Kvicklys og Coops madagenda: "Sammen om bedre mad"


Vi er sikre på det bliver et plus for både Kvicklys kunder, Jesper og Kvickly Odder, når Jesper åbner en gang i efteråret.
Der er ingen varehuse i nogen kæder der kan få en alm. bistro til at løbe rundt. Derfor er de blevet lukket i både Bilka, Føtex, Kvickly m.fl. og erstattet med cafe'er eller lign.
Vi får nu en spændende mulighed for et helt nyt koncept, hvor der både bliver take-away mad, et fast sortiment og dagens ret, i en endnu bedre udgave, end vi selv har kunnet lave til vores kunder. Og vores faste kunder forventer vi kan sidde på balkonen og nyde mad og drikke fra bageren eller delikatessen.

Vi tror det bliver ren win-win for alle.

Jeg har iøvrigt talt med en del af stamkunderne og de kan godt forstå det, og er allerede kommet med nye ideer til fremtiden.

 

Med venlig hilsen
Arne Sørensen, direktør i Kvickly Odder


galleria salat