Kære kunde
I september måned blev Kvickly Odder tilbudt et parti Walkers karameller af en leverandør, vi har handlet med i mange år.
I tillid til det køber vi partiet, som vi ønskede at tilbyde vores kunder til juleslikskålen. Salget startede i et mindre omfang i oktober og planen var at sælge partiet i november/december.
Da Fødevarestyrelsen kontakter os, med mistanke om ompakning af karamellerne i andre salgskolli, fjerner vi karamellerne fra salgsområdet med det samme.
Returner karameller og få pengene retur
Da der nu er konstateret begrundet mistanke til at karamellerne er ompakket i andre salgskolli i lokaliteter uden godkendte sanitetsforhold, kan alle kunder returnere karamellerne til os og få pengene retur.
Vi har hele vejen handlet i god tro og har samarbejdet med Fødevarestyrelsen for at belyse sagen. Vi har naturligvis både betalt afgift og moms. Selvom fødevaremyndighederne har "frikendt" os (handlet i god tro) er vi dybt chokerede og vil fremover være ekstra opmærksomme.
Vi beklager naturligvis overfor alle vores kunder.
http://www.findsmiley.dk/KontrolRapport.aspx?id=40218589&akt=1&AktLbNr=1130102&Region=03